Nyheder | 7. juni 2013

Udskiftning i BJMF-toppen

For­mand for fag­fore­ningen siden 2006, Hen­rik Lip­pert, træ­der til­bage, og næst­for­mand Anders Ole­sen kon­sti­tueres som for­mand frem til gene­ral­for­sam­lingen i efter­året.

BS

Byggefagenes Samvirke

100%

På bestyrelseskonferencen i fagforeningen torsdag den 6. juni meddelte formand Henrik Lippert, at han ønskede at træde tilbage fra sin post. Spørgsmålet er blevet aktuelt i forbindelse med, at en ekstraordinær generalforsamling i april vedtog at slanke Daglig Ledelse med en person.

Ifølge vedtægterne overtager næstformand i BJMF, Anders Olesen, posten som formand frem til generalforsamlingen den 30. oktober 2013. Han er i dag formand for Byggefagenes Samvirke. Ved fusionen mellem 3F og TIB i 2011 blev han næstformand i BJMF.

Henrik fortsætter i fagforeningen som organisator i den indsats, som 3F har besluttet i forhold til overenskomstdækning og faglig organisering på den lange række af store byggeprojekter, som hovedstadsområdet kommer til at bære præg af de kommende år. Henrik fortsætter i hovedbestyrelsen i 3F frem til kongressen.