V-minister gør sort arbejde nemmere

Skatteministeren vil fjerne SKATs redskab til kontrol med sort arbejde og bekæmpelsen af social dumping samt stoppe skiltning på byggepladser. Byggefag og byggearbejdsgiverne enige om fordømmelse af lovforslaget.

BS

Byggefagenes Samvirke

100%

Det skal ikke længere være muligt for medarbejdere i SKAT at tjekke skatteforholdene på en byggeplads for at stoppe sort arbejde. Det bliver konsekvensen af et lovforslag, som skatteminister Karsten Lauritzen fremsætter snart.

Da Thorning-regeringen, som på det tidspunkt bestod af S, radikale og SF, med opbakning fra Enhedslisten, indgik finanslovsforlig under Helle Thorning Schmidts regeringstid, var et af de redskaber, som blev vedtaget, at SKAT kunne undersøge konkret på en byggeplads, om der foregik korrekte skatteafregning.

Det var både fagbevægelsen og arbejdsgiverne i Dansk Byggeri enige om, var et godt og nyttigt redskab. Både til få stoppet sort arbejde, men også til at skabe lige vilkår i byggeri og få ordnede forhold.

Men nu vil skatteministeren have stoppet den indsats. Han har udarbejdet et lovforslag, som vil gøre det ulovligt for SKAT at gå ind på en privat grund uden dommerkendelse.

Ministeren siger til Berlingske, at han ikke kan forsvare, at ”man har et system, hvor politiet skal have en dommerkendelse, hvis de skal ind og undersøge folks ejendom, men hvor SKAT bare kan få adgang.” Det er uretfærdigt, mener ministeren.

Hos byggefagene og i fagforbundet 3F ryster man på hovedet. Formand for Byggefagenes Samvirke, Per Olsen, siger, at det vil være et slag mod hele bekæmpelsen af social dumping.

Kritikken kommer også fra forbundet 3F, hvor formand Per Christensen siger til avisen, at han ikke vil acceptere, at ”de danske skatteydere skal snydes i unfair konkurrence”.

Hos arbejdsgiverne i Dansk Byggeri er man også inde på, at reglerne nu er væsentlige for at bekæmpe sort arbejde. Direktør i DB, Lars Storr-Hansen:

- Vi mener, det har haft en gavnlig effekt, at alle har vidst, at myndighederne har haft den her mulighed for at gå ind på en privat grund.

Direktøren påpeger, at det må opfattes som krænkende for retsfølelsen, at nogle firmaer kan slippe for at betale skat, mens arbejder følger reglerne.

Et andet redskal til bekæmpelse af social dumping, som ministeren også vil slippe af med, er at det ikke længere skal være et krav at det skal annonceres med opslag, hvilke firmaer, der er i gang på en byggeplads. (mbp)