Byggefagsformand støtter lovgivning for at sikre kædeansvar via Folketinget og går i rette med Dansk Folkepartis friholdes af villavelhaverfuskere.
En kædeansvarslov, som sikre lønmodtagernes rettigheder, ser ud til at være den løsning, som er tilbage efter at arbejdsgiverene ved gentagne overenskomstforhandlinger har afvist at indføre kædeansvar i overenskomsterne.
Ikke effektive nok
Det mener Per Olsen, formand for Byggefagenes Samvirke og for elektrikerne i København.
- I fagbevægelsen har vi længe undret os over, at arbejdsgiverne har været så lidt interesserede i at beskytte vores fælles overenskomster. Derved støtter de indirekte op om plat og svindelvirksomheder.
- Jeg anerkender, at vi har fået nogle værktøjer i bekæmpelsen af social dumping med kontrol og på anden vis. Men disse værktøjer er ikke tilstrækkeligt effektive. Det er der rigtig mange eksempler på.
Arbejdsgiverne nægter
- Der er ingen tvivl om, at vi helst havde set, at arbejdsmarkedsparter selv havde løst problemet med useriøse arbejdsgivere og social dumping igennem forhandling. Men arbejdsgiverne har altså nægtet en sådan løsning.
- Så jeg støtter op om BAT-kartellers melding om, at vi har brug for lovgivning, når arbejdsgiverne ikke vil påtage sig ansvar i forhold til ordnede forhold på arbejdsmarked, siger Per Olsen.
Dansk Folkeparti og whisky-bæltebyggerier
For nylig gik en hidtidig modstander af kædeansvar via lovgivning, Dansk Folkepartis Bent Bøgsted, ud med en ny politisk melding fra sit parti. Nu ønsker de lovgivning, men det skal kun være de store firmaer, der skal underlægges kædeansvar, private skal ikke.
Til det siger Per Olsen:
- Når Dansk Folkeparti vil friholde husejere for kædeansvar, tænker de så på de mange husejere, der bor i det såkaldte whisky-bælte? Fakta er imidlertid, at langt hovedparten af de husejere, som har brugt østeuropæisk underbetalt arbejdskraft, er fra whiskybælte. Det er svært at tro, at det er folk, som ikke har råd til at tage et organiseret firma. Efter vores opfattelse er det derimod en helt bevist udnyttelse af billig arbejdskraft. (mbp)
Læs også: Byggekartel: Fint med kædeansvarslov